Den unge kvindes hjerte brast.
Sejlet var flænset, båden mast.
Tordenskyerne var mørke.
Solens stråler skabte tørke.
Dagligdagen var meget grå.
Troskab havde hun troet på.
Det var skyen, der kom med skyld,
regnens dråber blev til en byld.
Traveture i den friske luft.
Det knuste hjerte får fornuft.
Jorden er rig på muld og sort.
Hendes glæde må ikke drage bort.
Hendes hjerte hopper af glæde.
Hun skal ikke mere græde.
Hun har fundet sin hjertenskær
og er stolt som en stjernehær.
Tilegnet min datter Susanne.
Skrevet d. 05.06.2002
Ingen kommentarer:
Send en kommentar