Du har gjort mig befriende lykkelig.
Jeg har fulgt dig over stok og sten.
Jeg har stampet,
du var ikke kedelig.
Du var ikke god til at stå på egne ben.
Du blev med årene en voksen person,
der kunne tage ansvar på dig.
Du talte hårdt,
var det provokation?
Dit liv gik itu, var det på grund af mig?
Du overlod det bedste, du havde haft.
For hendes skyld det var det bedste.
Derfor havde hun to hjem,
der gav stærk kraft.
Du søgte kærligheden som de fleste.
Med kærlighed i dig, du er så åben,
men tænk før du taler, det giver dig fred
Kærligt knus til mor og far.
Det er dråben,
der fortæller, din kærlighed varer ved.
Skrevet d. 15.06.2002
Ingen kommentarer:
Send en kommentar