Jeg tænker ofte på,
hvor nemt man overser sine børn.
Børnebørnene får den første hilsen,
hvis ikke det er nok - så et kram!
De voksne trænger
sikkert også til lidt omsorg.
De husker stadig barnets sorgløshed,
nu skal de opdrage og drage ansvar!
Min ældste datter
besøgte mig i dag - hun var lidt stresset.
Hun havde sin ugentlige fridag, det er handledag.
Den lille purk blev hos mormor, de spillede!
Jeg skal huske, næste gang
hun kommer - at give hende et stort kram.
Denne meget realitetsbevidste dame - min "lille" pige
får et kram, så hun kan vide, at hun har en MOR!
Hun holder styr på det hele.
Økonomien og hjemmet - det grove klarer manden.
Hun er lykkelig - for hun har fået manden, hun elsker.
Hun har mulighed for at vise sin kærlighed til sin store datter!
Til maj drager hele familien
for første gang til de sydlige himmelstrøg!
RIGTIG GOD TUR - I KÆRE.
Skrevet d. 09.03.2002
Ingen kommentarer:
Send en kommentar