Min dreng

Min kære lille dreng.
Du kom til verden
en morgenstund
på en sensommerdag.

Du var den dejligste unge
med de klareste blå øjne
og en hårpragt så mørk.
Du manglede intet.

Du kære lille dreng.
Din mor blev så glad.
Du sov og du spiste
og voksede dig stor.

Vi elskede dig alle,
både din mor og din far
og begge dine søstre.
Du var bare en ener.

Du smilede så tidligt,
men det kneb med ordet.
Fordi vi forstod dig
på alle dine tegn.

Du var kærlig og rolig
og fuld af humør.
Du sang for os alle
og var vist altid glad.

Nu er du blevet voksen
og har din familie.
Det glæder os meget,
når I kommer herhjem.

Skrevet d. 28.09.2001

Lillesøster

Du lille "Nikoline",
du kom frem en sommernat.
De kaldte dig på hospitalet:
den lille fugleunge.

Du var så lille bitte,
men havde energi så stor.
Du brugte flittigt munden,
så naboen forstummed'.

Du voksed' hurtigt stor.
Men intet hår på hovedet,
var der blevet dig forundt.
Du måtte vente længe.

Du var en lille gavstrik
og fuld af narrestreger.
Når du var her, så var du der.
Du kendte også fantasien.

Når du sad i sandkassen
og leged' med din søster,
du sad og hamred' flittigt.
Sandet måtte ikke flyve væk!

Når du skulle ud til stranden,
du vidste, hvad du ville.
Først hopped' du ud i vandet,
så ind og samle sten.

Vi kørte hjemad til aften,
du var vist blevet suttetræt.
Vor bil var fuldt belæsset
med alle de smukke sten.

Til verden var der nu kommet
et lille barn med stort humør.
Og en snaksalig lillesøster,
som bragte glæde i vort sind.

Skrevet d. 22.09.2001

Hvor er du ...?

Hvor er du
min stedlillesøster?
Mon du er
i elendigheden?

Jeg har kun
de gamle minder.
Det har ikke
altid været så godt!

Hvor er du
den dejligste pige?
Du kom og
legede med mine børn.

Du er nu
en voksen kvinde.
Dit lille barn
er taget væk fra dig.

Du kendte
det nummer til mig.
Du ringede
mange gange til det.

Du skældte
mig ud i en rus.
Jeg kunne ej
holde til dette.

Jeg trak mig
tilbage med sorg.
Det liv, du leved',
var ikke for mig.

Jeg ved ikke
hvor du mon bor.
Er det i byen
eller på landet?

Jeg tror kun,
at du lever.
Men hvis du er død,
har du fået fred!

Skrevet d. 10.10.2001

Smerterne

Smerter
kan være mange ting.
Man kan ikke se dem.
De er usynlige,
men er der.

Smerter
kan være der altid,
men livet skal leves
sammen med smerterne.
Kan du det?

Smerten
kan føles meget stor,
så det er ulideligt.
Den kan være lille,
det kan gå.

Smerten
kan føles i hjertet,
når den blandes med sorg.
De nære må hjælpe.
Kan de det?

Skrevet d. 04.10.2001

Fyringen

Jeg blev fyret fra mit job.
Hvorfor blev vi fyret
allesammen - hvorfor?
Hvad havde vi gjort
mod denne ny mand,
som næppe kendte os?

Den leder havde ej ret.
Vi strittede imod.
Det blev til høring,
hvor alt det onde
kom frem i lyset.
Vikaren var spion.

Jeg havde været i job
der, i sytten lange år.
Snydt af vores grupper.
De forrådte os,
lærerne - hvorfor?
Som før havde sagt: god!

Jeg havde mod ved starten,
kunne hjælpe andre.
Men jeg gik ned til slut,
de andre hjalp mig.
Jeg spørger - hvorfor
blev lederen sagt op?

Det kunne ej være anderledes!
Mit liv skal være godt efter dette job!

Skrevet d. 01.10.2001

Kærlighedens usikkerhed

i bogen leves livet
som drømmene er begyndt
alt er ikke kun givet
men det hele er blot skønt
personerne udtages
en kvinde og manden
kærligheden vil drages
mon der er en anden

jalousien den fremstår
livet er så usikker
de to har usle vilkår
begge de bagud kigger
fortiden vækker minder
ung og troløs var manden
kvinden fik røde kinder
og tanketom til randen

da årene forsvinder
har de fået visdommen
og kærligheden vinder
udover alderdommen

Skrevet d. 20.06.2003

Livet er ...

Livet er en snoet landevej,
der deler sig.
Vejen til glæden.
Vejen til sorgen.
Vejen til savnet.
Vejen til døden.
Mange, mange flere.

Du er kun et menneske,
der glæder sig.
Har kriser ind imellem.
Men husk troen:
Gud har sine små engle,
der strør stjerner
på din vej.

Skrevet d. 02.06.2003

Vagtmanden

Regnen trommer på ruden
Natten har sin fulde magt
Han tørrer sig med kluden
I mørket går han sin vagt

Det lysner ved morgenstund
Gadelygterne slukkes
Han går hjem og ta'r en blund
Vinduerne skal lukkes

Skrevet d. 23.05.2003

To dukker

smukke dukke
solen skinner
farven svinder
skal vi lukke

grimme dukke
englene strør
med stjerneslør
smukke dukke

to små dukker
livets sjæle
en kan vræle
den anden sukker

Skrevet d. 16.05.2003

Et sted

jeg ved et sted
solen
skinner
hele året

havet glinser
søhest rider
glad
på vandet

aftenstund
ved havnen
høres
dyb stilhed

er stedet mit
eller dit

Skrevet d. 14.05.2003

Det forandrer livet

Et kærligt knus.
Et venligt kram.
Det forandrer
livet.

En venlig stemme
man ikke kender.
Det forandrer
livet.

Et barns smil
kommer fra hjertet.
Det forandrer
livet.

Et kærtegn
af sin elskede.
Det forandrer
livet.

Skrevet d. 23.10.2002

De gyldne stråler og skyggen

Solen sender sine gyldne stråler
de giver varme og liv
til alle folkeslag på jord og planter.
Vore børn får sundhed med æblekinder.
Planterne gror og får blomsterflor.
Strålerne skinner overalt
selv i det mindste lille hjørne.
Skyggerne følger med
som i livets kampe.
Man kan ikke løbe
fra sin egen skygge.
Den må man overvinde.

Skrevet d. 29.07.2002

Den voksne, barnet og rosen

Jeg sidder og ser på rosenbedet,
det minder mig
om slægtsleddet.
Rosen er kraftig og én er spinkel.
Cypressen er plantet i en vinkel.

Det lille barn har uskyld og er tro,
favner alle
sjæle til ro.
Den voksne har erfaringer ad åre
og kniber måske en lille tåre.

Slægten og naturen hører sammen.
Det er lige
som i flammen,
der sender sit skær på nattens himmel
sammen med stjernernes store vrimmel.

Du ved, hvad rosen den indeholder,
den har ikke
flere roller.
Den voksne forandrer sig med tiden.
Barndommen, det er så lang tid siden.

Skrevet d. 25.06.2002

Kan ikke nå det .....

Det er blevet sommer nu
og den skal jeg nyde.
Jeg skal klare noget, lille du.
Der er ting, som jeg skal yde.

Det er så svært med viljen,
selv om tanken er der.
Jeg skal se på min blomst, liljen,
som klarer sig uden hjælp her.

Jeg bliver så ked af det,
som jeg ikke kan nå.
Jeg kunne ønske mig til Tibet,
det er langt, jeg kan ikke gå.

Kærligheden til min mand
kan give mig styrke.
Børnebørnene, der leger i vand,
det kan jeg med glæde dyrke.

Når jeg har digtet det her,
har det givet mig mod.
Jeg har fået en ekstra gang fjer
og kan yde mit hjerteblod.

Skrevet d. 09.06.2002

Udsigten

Jeg er alene
i en
fremmed lejlighed.
Jeg kender ingen.

Fra stuens vinduer
ser jeg
fjorden så blank.
Aftensolen
lyser ildrødt,
spejler sig i den blanke fjord.

Morgensolen
ser jeg
ikke her.
Jeg er
taget hjem
til huset, hvor jeg bor.

Skrevet d. 22.03.2002

Alene i natten.

Jeg går en stille tur i den mørke nat.
Der er kun gadelygterne tændt.
I en have løber en lille kat.
I vinduerne har stagerne brændt.
Frosten bider koldt i næsen.
De små fugle har nok gemt sig,
så ikke de bliver fanget af et væsen,
som står på lur bag et træ og bag mig.

Jeg går alene i nattens univers.
Hvor er den klare lyse måne?
Træerne, de skygger for mig på tværs.
En hjælpsom hund vil jeg gerne låne
til at passe på lille mig.
Skyggerne er alle steder.
De ligner uhyggelige væsner som dig,
den farlige mand, som bruger eder.

Jeg har fået nok af nattens mørke gys.
Jeg går hjem til min varme stue
og jeg hygger mig ved lampernes lys,
slapper af og ser ind i ovnens lue.
Inden jeg vil gå i min seng,
vil jeg læse lidt i min bog,
om kvinden i sin hverdag, der går på sin eng.
Nyder den ensomhed, det er ej åg.

Skrevet d. 17.12.2001

Jeg er trist.

Hvorfor har jeg dage,
hvor jeg bliver så trist?
Alt føles så sort og
grunden kender jeg ej.

Jeg vil gemme mig væk
langt under min dyne,
så ingen kan se mig.
Tankerne kommer bort.

Jeg er den onde heks,
mine kære bliver ked.
De kan ej hjælpe mig,
da jeg ej ved hvorfor.

Jeg har det ellers godt.
Der er vist noget galt.
Der mangler nok en brik,
som har forputtet sig.

Undskyld, det siger jeg,
fordi jeg var så fjern.
Du siger, det er glemt,
men jeg husker altid.

Skrevet d. 28.10.2001

Fortid og nutid

Jeg sidder ved havet og drømmer
med benene trukket op under mig.
Jeg tænker på fortid og nutid.
Den tid, der er forsvundet
og aldrig kommer igen.
Tiden den går
og nutiden bliver til fortid.

Jeg vil leve mit liv i nuet.
Jeg vil høre bølgerne rulle.
Jeg vil mærke tangens lugt.
Mågerne, der skriger foroven
og se det lille skib langt ude.
Tiden den går
og nutiden bliver til fortid.

Jeg varmer mig ved solens stråler,
de er ej så varme som før.
Solen er på vej ned bag havet.
Ligner en rødglødende kugle,
smukkere kugle er ej set.
Tiden den går
og nutiden bliver til fortid.

Når jeg lever i nuet, skal jeg lære
at mærke glæden ved bølgerne,
tangens underlige lugt
og mågernes skrig foroven.
Glæden ved ting er nuet.
Tiden den går
og nutiden bliver til fortid.

Skrevet d. 27.10.2001

Flyveturen

jeg drømmer
jeg flyver
det er skønt

ser ned på

skoven
marken
storbyen
landsbyen
grusgraven
der er fyldt
med sne

børnene
kælker
og er glade
for
det er snart
juleaften

Skrevet d. 11.12.2004

Stjernerne

de gyldne stjerner
falder ned fra himlen
de samles
fylder mig med glæde

Skrevet d. 04.12.2003