Lillesøster

Du lille "Nikoline",
du kom frem en sommernat.
De kaldte dig på hospitalet:
den lille fugleunge.

Du var så lille bitte,
men havde energi så stor.
Du brugte flittigt munden,
så naboen forstummed'.

Du voksed' hurtigt stor.
Men intet hår på hovedet,
var der blevet dig forundt.
Du måtte vente længe.

Du var en lille gavstrik
og fuld af narrestreger.
Når du var her, så var du der.
Du kendte også fantasien.

Når du sad i sandkassen
og leged' med din søster,
du sad og hamred' flittigt.
Sandet måtte ikke flyve væk!

Når du skulle ud til stranden,
du vidste, hvad du ville.
Først hopped' du ud i vandet,
så ind og samle sten.

Vi kørte hjemad til aften,
du var vist blevet suttetræt.
Vor bil var fuldt belæsset
med alle de smukke sten.

Til verden var der nu kommet
et lille barn med stort humør.
Og en snaksalig lillesøster,
som bragte glæde i vort sind.

Skrevet d. 22.09.2001