Når jeg tilbereder maden
og sætter den på pladen,
jeg tager et kig ud ad ruden.
Solen blænder gennem ruden.
Blot må jeg rulle ned,
så ikke alt står på sned.
Det er den dejligste udsigt
på træer buske så rigt.
Plænen den trænger til en omgang,
da hundene løb gang på gang.
I vinterens væde
de måtte dog betræde.
Når solen som en kugle står,
jeg ruller op som i går.
Maden laves, men uden solskin
ellers var der nok nogen skind.
Vi sår noget græs.
Så der er plads til lidt ræs.
Skrevet d. 11.04.2002
Ingen kommentarer:
Send en kommentar