jeg vandrer på stien
hvor roserne gror
den røde så fin
snehvide så stor
dufter til rosen
det er frydefuldt
glemmer myosen
får stillet min sult
stien der drejer
og roserne med
på en jeg peger
den gule hermed
min elskede have
med alle de roser
duften er en gave
lige som mimoser
Skrevet d. 04.10.2006
Ingen kommentarer:
Send en kommentar