hendes tanker skuer mod fremtiden
hvor alt er lyst og lykkeligt
hvor hun aldrig er alene
men sammen med sin elskede
hvor de kigger den samme vej
uden snærende bånd
i skyggen af kærligheden
alligevel
er hendes ballast fortiden
der har formet hende
til det menneske hun er
gode minder er rare at have
de dårlige har hun lært af
barnets glæde har hun endnu
det er den bedste fortidsgave
Skrevet d. 23.07.2004
Ingen kommentarer:
Send en kommentar