Jeg havde en drøm.
Som skulle være virkelig.
Men drømmen knustes.
Og det var måske godt.
Vi var to generationer.
Som skulle bo sammen.
Der var så dejligt.
På gården der var stor.
Vi lavede en fold.
Hvor hesten ku' være frit.
Vi ordned' den gamle have.
Og hvor blev den smuk.
Vi tabte alt dette.
Der var intet at gøre.
Jeg kunne kun græde.
Fordi drømmen den brast.
Livet gik videre.
Og alle fulgte med.
Vi drog med løftet pande.
Tilbage til det gamle sted.
Skrevet d. 25.09.2001
Ingen kommentarer:
Send en kommentar