torsdag den 11. november 2010

Glemte dal

vidunderlige dal
lerklinede huse
med sten på taget
for stormens styrke

små terrasser
beplantet med
appelsintræer
og folkenes afgrøder

solen skinner skarpt
rørene vander
terrasserne
herreløse hunde
løber rundt

alt er fred og ro
der er ingen stress

Skrevet d. 02.10.2004

Lykkelig

Jeg kom hjem til juleaften.
Med den dyrebareste gave.
Det var min lille førstefødte.
Verden var som en lykkerus.

Et vidunder var mig forundt.
Glædesfølelsen fyldte mig.
Er du virkelig eller en drøm?
Kan jeg røre og pusle dig?

Du lå så sødt og blødt i vuggen.
Mon du dog trækker vejret?
Det skulle jeg mærke mig.
Og moderfølelsen fyldte helt.

Der var skabt en lille familie.
Langt derude på landet.
Far og mor og lillepigen.
Hun skabte glæde overalt.

I barnevognen blev du puttet.
Mor var stolt, når vi gik tur.
Besøg hos farmor turen gik.
Men lillepigen blot tog en lur.

Du er blevet en voksen kvinde.
Du har selv oplevet at blive mor.
Håber, du fik den samme lykkerus.
Som din mor fik dig dit lille nor.

Skrevet d. 18.09.2001

Drømmen

Jeg havde en drøm.
Som skulle være virkelig.
Men drømmen knustes.
Og det var måske godt.

Vi var to generationer.
Som skulle bo sammen.
Der var så dejligt.
På gården der var stor.

Vi lavede en fold.
Hvor hesten ku' være frit.
Vi ordned' den gamle have.
Og hvor blev den smuk.

Vi tabte alt dette.
Der var intet at gøre.
Jeg kunne kun græde.
Fordi drømmen den brast.

Livet gik videre.
Og alle fulgte med.
Vi drog med løftet pande.
Tilbage til det gamle sted.

Skrevet d. 25.09.2001

Følelser for en far

Er der følelser for en far?
Det burde der være.
Er det negative følelser?
Eller er de positive?

Jeg ville gerne have de positive.
Men hvor var kærligheden?
Jeg kunne ikke finde den.
Forsvundet i intetheden.

Mor og far forlod hinanden.
Mor fik de positive følelser.
Far fik de negative følelser.
Du gjorde mig vred og bitter.

Hvor ville jeg gerne dele lige.
Forhindringer forbød det.
Det kunne ikke være andet.
Far kan du tilgive mig?

På din gravsten står der:
Tak for alt.
Men det er ikke fra mig.
Men din yngste datter.

Nu er du død og borte.
Ingen kan hente dig igen.
En dag lægger jeg en blomst.
Og håber på din tilgivelse.

Skrevet d. 18.09.2001

Besøget

du løber i min favn
har du et lille savn
jeg elsker dig min pige
der er ikke din lige
vi får kaffe og kage
de voksne kan jo bage

det er din børnehave
du er stolt som en pave
du viser du kan male
i dit eget lokale
jeg skal se legepladsen
og grave i sandkassen

du er min Josephine
vi to kan sammen grine

Skrevet d. 31.05.2003

Ordveksling

kære lille Mikkel
dine ord er stjerner
der lyser for mig
går du til fodbold
nej mormor
jeg går til tandlæge

Skrevet d. 19.05.2003

Min egen.....

min egen kære pige
der findes ikke
din lige

jeg elsker dig
for hvad du gør
og
det du ikke gør

snart
er du voksen
jeg følger dig
til evig tid

Tilegnet mit barnebarn Michelle

Skrevet d. 14.05.2003

Mangelfuldheden

livet burde være en rose
ikke en vissen blomst
rosen bøjer sig
ved blæstens sus
retter sig op
viser sin
smukke skønhed
deler ud af sine
kronblade
der sætter sig fast
i livets
mangelfuldhed

Skrevet d. 28.02.2004

Livets forskelligheder

en glæde så stor
på livets landevej
kan hurtigt overstiges
af livets mudder

men glæden ligger
bag ved og ulmer

Skrevet d. 02.01.2004

Børn og forår

de små piger sjipper
drenge spiller fodbold
alle fugle pipper
de laver sammenhold
lammene de lemmer
fåreulden dufter
to børn leger gemmer
vindene de lufter
foråret er på vej
blomsterløg skyder op
vinter var ikke sej
der var ingen skihop

Skrevet d. 12.04.2007

Glemslen

hun hopper
på et ben
falder over
en sten

græder

glemmer
smerten
da hun ser
gyngerne

Skrevet d. 05.01.2007

Pigens glæde

pigen glæder sig
hopper og danser
hun er fire år
ud at køre
finde stedet
finde træet
der skal pyntes
juleaften

Skrevet d. 06.12.2006

Søskendekærlighed

lillesøster er stået op
græder udenfor døren
storesøster hører det
hun spørger hvorfor
der er så mørkt er svaret
hun har ikke åbne øjne

storesøster siger
tys tys... kom ind
og læg dig hos mig
far mor lillebror og baby
de sover ovenpå endnu

Skrevet d. 07.04.2006

Barnets stjernetro

i månestrålerne
danser stjernerne
spiller på harpe
glædens melodi

lille barn
kender du nogen
der sidder på en stjerne
lytter til glædens melodi
og passer godt på dig

Skrevet d. 07.11.2004

Barnets glæde og sorg

barnet leger sorgløst
i store betonrør
muntrer sig med de andre
moderen kalder på barnet
har pakket sine ting og tøj
skynd dig vi skal væk
vi skal hen til mormor
juhu.. siger barnet
men forstår til sidst
far skal ikke med

Skrevet d. 23.07.2004

mandag den 8. november 2010

Sommerens goder

solens stråler
varmer
min krop
giver styrke
og hedeture

naturens skønhed
kommer til mig
nu kan jeg alt
fået mod
og letsind

Skrevet d. 11.08.2003

Hendes hjerte

når hun sover
banker hjertet
for hendes kære
de er alt
for hende
i livet

Skrevet d. 04.07.2003

Smilet og ordet





Smilet breder sig,
når barnet ser på mig.
Barnets uskyld
letter min byld.

Mit humør stiger,
når barnet siger:
"Jeg elsker mormor".
Hjertet står i flor!

Skrevet d. 25.04.2003