Månedansen

I månelys vi danser sammen
i valsens allerdejligste trin.
Det er kun stjernerne, der sanser,
vi helt alene danser nattens vals.

Vi to vi danser med hinanden
alene til månens klare skær.
Vi kravler op ad Jakobsstigen
og løber så hurtigt ned igen.

I månens lys vi smider vores sko
og danser på den muldrige jord.
Vi kigger op mod himlens stjerneskær
og ser et stjerneskud falde ned.

Ved stjerneskud må man ønske.
Vi ønsker begge to, at dansen
må vare ved i lang evighed,
for dansen er en lyksalighed.

Inden månelyset er forsvundet,
skulle vi finde mælkevejen.
Vi danser vor vals på denne vej,
indtil morgensolen kommer frem.

Skrevet d. 28.10.2001