hun sidder derinde i stuen
bag de glatte ruder
og ser ud i den
mørke mørke nat
på himlen er der kun
enkelte stjerner
og natten den er så
sort som kul
hun lytter til
nattens blide stilhed
den blide stilhed
giver tankerne fri
at leve er Guds gave
den gave må hun ikke
begrave i et hul
hun venter til hun dør
hun græder så stille
det kan ingen høre
hendes tårer de triller
ned i hendes hånd
hvorfor er hun så ked
hun har sine kære
hvorfor bliver hun ved
hvad er det hun mangler
nu ved hun hvad det er
den glæde ved livet
som kommer indefra
og ej skal bekæmpes
selv om verden derude
er helt af lave
da skal hun holde ud
og holde fast på sit liv
Skrevet d. 17.10.2001
1 kommentar:
Et godt digt - ordene er gode.
E. Roest
Send en kommentar