Du var min gode veninde
og havde et sind så lyst.
Sidder du nu på en stjerne
og ser om alt er godt.
Du havde en vilje så stærk
og dit mod var stort.
Du hjalp alle dine venner,
til dine kræfter var brugt.
Da det lakkede mod enden
og du ikke kunne mere,
da sad vi i stuen og snakkede
om minder og alt og intet.
For mig du så ud som
den unge pige, kvinden og mo'ren.
Sygdommen stjal det hele
og intet var tilbage.
En dag fortalte du mig:
I morgen er jeg på hospitalet.
Du fik hjælp for dine smerter,
men din krop den sygnede hen.
En dag i oktober måned
forsvandt du fra denne verden.
Vi mistede alle den dejligste kvinde.
Åh Inge, hvor jeg dog savner dig!
Skrevet d. 04.09.2001
1 kommentar:
Godt digt, Laila :-)
Hilsen datteren Pia
Send en kommentar