Åh - hvor er jeg bange.
Hvad forventes der af mig?
Hvad vil de - de mange?
Skal jeg være som dig
min kære?
Kan lægen hjælpe mig?
Er han blevet træt af mig?
Kan du ikke forstå,
jeg ikke kan stå op?
Smerterne vil ej forgå.
Hvorfor siges: rejs dig op?
Når også mine kære
de afskriver mig,
som en blandt de sære.
Rejs væk med dig.
Jeg troede, jeg havde en
kærlighed sammen med Jer.
Min barnetro er naivt
og mistroen er i gang.
For intet varer evigt,
som jeg troede engang.
Jeg troede, jeg kunne lære
at klare smerter
og samtidig bære
på livets hjerter.
Skrevet d. 10.12.2001
Ingen kommentarer:
Send en kommentar