
Din søn hentede dig, Olde fra plejehjemmet.
Du ville allerhelst komme på besøg,for du savnede jo dit dejlige hjem,
som også var dit barndomshjem.
Du kunne ej klare at bo der selv.
Det måtte du indse, da nøden var størst.
Det er en lørdag - den hele lange dag.
Du var så træt, da du kom, MEN
Jeg kunne se, at det glædede dig
på dit gamle rynkede ansigt,
da du kom ind i den varme stue
og så dit allermindste oldebarn.
Dit ansigt var rynket og gigten plagede.
Det lille barneansigt var silkeblødt og
uden skrammer fra livet - hun kunne gå.
De to generationer forstod hinanden.
Et lille barns smil og en varm lille hånd,
så kunne de to spadsere sammen.
Skrevet d. 21.10.2001
1 kommentar:
Kære Laila,
her kunne du lige så godt have skrevet om min mormor, som jeg holdt så meget af. Dejligt digt :-)
Og så er jeg glad for, at jeg fandt dig her i blogland!
Kærligst,
Helle
Send en kommentar